Din sædkvalitet kan være svingende over kortere eller længere perioder

NEDSAT SÆDKVALITET

Din sædkvalitet kan være svingende over kortere eller længere perioder. Det er helt normalt. Kvaliteten af sæd er også forskellig fra mand til mand.

Hvad kan medvirke til nedsat sædkvalitet?

I Danmark og mange andre lande har mænds sædkvalitet været dalende de sidste mange år. I 2012 havde tre ud af fire danske mænd nedsat sædkvalitet.

Ved længerevarende sygdom kan sædkvaliteten forringes kraftigt og i nogle tilfælde gøre, at man bliver steril. Derfor kan det i visse tilfælde være en god idé at gemme sin sæd i et sæddepot, inden man påbegynder fx kemoterapi. Hvis du er usikker på din sædkvalitet, kan du få testet din sædkvalitet hos os.

Men selvom du er sund og rask, er der også mange ting, der kan påvirke din sædkvalitet:

Feber
Feber er en afgørende faktor for, om man har god sædkvalitet. Har man indenfor de seneste 3 måneder haft feber, kan dette have stor indflydelse på sædkvaliteten, fordi sædceller er ca. 3 måneder om at blive dannet og modnet.

Varme
Sædceller er følsomme over for varme og kan ikke overleve længe i høje temperaturer. Selvom kroppen har kompenserende mekanismer såsom svedproduktion og justering af pungens afstand fra varmen, bør følgende undgås:
– Ophold i sauna
– Lange, varme bade
– Solarium og overdreven solbadning
– Stramme bukser

Alder
Selvom det er muligt for mænd at få børn i en høj alder, nedsættes sædkvaliteten, sædens volumen og sædcellernes motilitet (mængden af sædceller) med alderen.

Hormoner
Anabolske steroider og anden brug af hormoner kan føre til nedsat sædkvalitet. Dog gennemlever kroppen også naturlige hormonelle forandringer, hvilket kan medføre naturlige udsving i sædkvaliteten.

Fødevarer
For meget kaffe, alkohol og cola kan føre til nedsat sædkvalitet.

Rygning
Tobaksrygning – både cigaretter og cannabis – kan nedsætte sædkvaliteten

Andre faktorer
Udover ovenstående kan din sædkvalitet også blive påvirket af fx overvægt, stofmisbrug, mangel på eller overdrevet motion, stress og for lidt søvn.

Du er altid velkommen til at sende os en mail eller ringe til os, hvis du har spørgsmål.

Tlf. 88 77 17 57

Kontakt os

Nordic Cryobank er centralt placeret i
København, Lyngby og Aarhus.

FIND VORES ADRESSER

Se adresser

ANSØG NU

Dit første trin mod at blive sæddonor hos Nordic Cryobank er at udfylde ansøgningsskemaet. Klik på knappen ”Ansøg nu” nedenfor.

Ansøg nu

BLIV SÆDDONOR

Du skal være mellem 18 og 40 år, være sund og rask og have lyst til at hjælpe barnløse kvinder og par. Selve ansøgningsprocessen har fire trin.

Læs mere

ADRESSER

Nordic Cryobank er centralt placeret i lyse og rare omgivelser på Nørrebro i København, i Lyngby nær DTU og i Latinerkvarteret i Aarhus.

Se adresser

OM OS

Vi gør en forskel for barnløse over hele verden. Hos Nordic Cryobank har vi specialiseret os i indsamling, behandling og distribution af sæd.

Læs mere